Homøopatisk medicin

Igennem min søgning om komplementære behandlingsformer er jeg også stødt ind i homøopatisk medicin. Måske har mange af jer, der læser dette blogindlæg, det lidt ligesom jeg havde det, da jeg for første gang stod overfor dette nye område, homøopatisk medicin.

Min nysgerrighed var i hvert fald vakt, for hvad er homøopatisk medicin egentlig for en størrelse?  Formålet med dette blogindlæg er derfor at dele min viden om homøopatisk medicin med jer.

For mange år siden stod jeg, ligesom så mange andre unge mennesker og skulle beslutte, hvilken uddannelse og i hvilken retning jeg skulle i mit liv rent arbejdsmæssigt. Min mor var indenfor det sundhedsfaglige/alternative felt og min far indenfor det finansielle/økonomiske faglige felt baseret på undervisning. I begyndelsen af 80´erne, hvor beslutningen skulle træffes, var de komplementære behandlinger relativ ukendte.

Kiropraktikken havde vist fået lidt fodfæste, men var stadig omgærdet af mystik, zone- og akupunktur var ved at blive lidt udbredt. Kinesiologien var også i sin vorden. Læs også: Hvad er homøopati?

Anvendelsen af homøopatisk medicin var udbredt i Tyskland, Frankrig og England som de nærmeste lande, der tilbød uddannelse til Homøopat. Da jeg ikke selv – på det tidspunkt – synes, at jeg var nogen sprogørn, så faldt det til jorden og kursen mod den finansielle verden blev sat.

Heldigvis er det aldrig for sent at skifte kurs, det kræver blot, at du er i live og har en interesse i ændring af livsbane.

I de sidste mange år, er min nysgerrighed mod alternative behandlingsformer blevet vakt, måske også i takt med at jeg er blevet ældre og har fået tilranet mig nogle somatiske lidelser, som den etablerede lægevidenskab har stået lidt uforstående overfor og ikke har kunnet hjælpe med, hvor meget de end gerne har villet det.

 

Hvad er homøopatisk medicin?

Homøopatisk medicin indeholder meget lidt eller slet intet stof, derfor tror mange at det ikke virker, da det må være meget mildt. Den tyske læge Samuel Christian Hahnemann, der er homøopatiens fader, konkluderer, at de homøopatiske midler virker meget kraftigere end de naturligt forekommende sygdomsfremkaldende faktorer, hvorfor han mener, at det rent faktisk også er et faktum, at det er muligt at helbrede kroniske lidelser med homøopatisk medicin.

Da den tyske læge Samuel Christian Hahnemann er i undersøgelsesfasen (for over 200 år siden) af forskellig homøopatisk medicin, bliver homøopatisk medicin givet til sunde raske forsøgspersoner, hvorved de fik symptomer mangen til dem, det homøopatiske lægemiddel skulle virke imod. Kroppens immunforsvar overvinder mange af de sygdomsfremkaldende faktorer, hvorfor det er nærliggende at kunne konkludere at de homøopatiske lægemidler virker stærkere end de naturlige sygdomsfremkaldende faktorer. Det homøopatiske medicinske system ser dagens lys.

Homøopatisk lægemiddel

Homøopatisk lægemiddel virker ind på celleniveau, den sender signaler til kroppen og helingsprocessen påbegyndes. Det er lidt som i Kinesiologi, hvor du, hvis du har en ”pære” der lyser mindre end den skal, kan trykke på tilknyttede akupressur punkter, hvorefter den lyser, som den skal (meget forenklet sagt).

Indenfor homøopatisk medicin skelnes mellem høje og lave potenser. Homøopatisk medicin med høje potenser indeholder overhovedet ikke noget stof, det er fortyndet i en uendelighed og Homøopatisk medicin med lave potenser indeholder lidt stof.  Præparaterne med de lave frekvenser er også fortyndet og banket, men er ikke så fortyndet som dem med de høje potenser.

Hahnemann opløste en del af udgangsmaterialet i 100 dele af en blanding af vand og sprit. Sprit konserverer som bekendt vand. Herefter blev det banket mod et underlag for derefter igen af blive fortyndet 100 gange. Han havde ofte fortyndet det op til 30 gange. Potenseringsprocessen kan fortsætte i det uendelige uden, at det homøopatiske middel mister sin effektivitet.

Herudover er der noget, der hedder LM potensering, der skiller sig ud fra de førnævnte høj og lav potenser, idet fortyndingstrinet er så højt som 50000. Man kommer hurtigere frem til en høj potens homøopatisk medicin. Ved hjælp af potenseringsprocessen bevares den helbredende effekt. Det har vist sig, at kemiske stoffer som i upotenseret form ikke havde nogen helbredende virkning fik medicinske egenskaber ved potenseringen.

Når man potenserer virus og bakterier op kaldes det nosoder, når du potenserer organer fra dyr, kaldes det organnosoder.

 

Homøopatiske lægemidler

De lave potenserede homøopatiske lægemidler antages at have virkning som plantemedicin og de sælges i stor stil som homøopatisk medicin i helsekostforretninger mv.  Det den enkelte person har brug for er et eller få produkter, der passer til den enkelte. Der findes også blandingspræparater i forretningerne, idet det er meget kompliceret at finde frem til det helt korrekte homøopatiske middel, men når et sådant produkt indtages, så kan det fremkalde symptomer som om du havde en given sygdom, eftersom homøopatisk medicin, der ikke passer nøjagtig til den enkelte fremkalder symptomer ifølge Similitetsprincippet.

Similitetsprincippet – den samme eller lignende sygdom – hvis sunde forsøgspersoner, indtager et homøopatisk middel vil de få en række forskellige mærkelige fornemmelser og symptomer, dels fysisk, dels psykisk.

Når en homøopat har en klient i konsultationen, er det af yderste vigtighed at finde frem til et symptombillede, som kan fremkaldes af et bestemt homøopatisk middel. Dette middel vil være det korrekt til klienten.

Selve undersøgelsen har ikke til formål at give sygdommen et navn, men kun at finde det korrekte middel. Det var Hahnemann, der begyndte at foretage disse undersøgelser og sætte dem i system og hele den klassiske homøopati bygger på dette. Et enkelt homøopatisk lægemiddel kan ofte fremkalde mange tusinde forskellige symptomer og det kan være vanskeligt at holde rede på dem alle.

At forstå et sygdomsbillede er meget vigtigt, idet der skal være overensstemmelse mellem klientens symptomer og det homøopatiske lægemiddels symptomer. Som Hahnemann nævner som sin tredje hypotese om helbredelse, at det at kunne ramme sygdommens årsag gør, at homøopatien er overlegen i forhold til at helbrede kroniske sygdomme.

Ved indtagelse af et homøopatisk lægemiddel påføres klienten så at sige en art kunstig sygdom. Det kan måske lyde noget mærkeligt, at man kan fjerne en sygdom ved at påføre klienten en ny tilsvarende sygdom.

Et homøopatisk middel har sin styrke fra den potensering, det har været igennem. Hahnemann og homøopaterne efter ham, mener at de forstyrrelser, der ligger til grund for sygdomme stammer fra processer i kroppen, der minder om de kunstige forstyrrelser, som homøopatiske midler fremkalder.

Alle de symptomer en klient har, er i virkeligheden naturens sprog, hvormed kroppen udtrykker, at der er noget galt. Intet væv eller organ kan være angrebet uden et eller andet er kommet i uorden. Læs også: Oregano olie

 

Naturmedicin

I mange butikker, der sælger helsekost, står der en del produkter, der indeholder planteudtræk, der har medicinske virkninger. Disse produkter kaldes naturmedicin.

Denne form for naturmedicin er helt forskellig fra den homøopatiske medicin, idet produkterne med planteudtræk i lighed med almindelig medicin virker gennem sin kemiske sammensætning. Den homøopatiske medicin virker ved at sætte nogle helingsprocesser i gang ved at sende en form for signal til kroppens celler.

Den konventionelle lægevidenskab kræver dobbeltblindforsøg for at anerkende en lægelig behandling.

I Tyskland derimod fremgår det af retningslinjer fra det tyske sundhedsvæsen, at homøopatien ikke skal vurderes ud fra de samme principper som den konventionelle lægevidenskab, den skal vurderes ud fra specielle kriterier.

De patienter, der kommer i homøopatisk behandling har ikke kunnet behandles i det offentlige konventionelle lægesystem. Hvis de patienter kan behandles med homøopatisk medicin, så er det bevist, at homøopatien virker. I Tyskland er det muligt for en læge at tage en supplerende uddannelse til homøopat.

Ud fra en patients synsvinkel kan det virke underligt, at der ikke kan være et samarbejde mellem de konventionelle læger og komplementære behandlere, idet formålet med at behandle en patient må være at patienten enten får det meget bedre eller helt helbredes uden hensyn til den metode, der er valgt.

Lægestandens modvilje kan måske være meget nemt at forstå, idet de ikke har lært noget om de forskellige komplementære behandlingsformer i løbet af deres lange universitetsuddannelse.

Når du ikke har en viden om området, er det måske det letteste at afvise den som ikke dokumenterbar i forhold til de anerkendte dobbeltblindforsøg indenfor den konventionelle lægeverden.

En anden tese kan være, at de ikke bryder sig om konkurrenter til de patienter, der er. Det er jeg dog ikke helt sikker på er den korrekte forklaring, selvom nogle fremhæver dette set i lyset af at det kun var læger, der måtte give akupunktur da akupunkturen holdt sit indtog i Danmark. I dag er der også andre end lægerne, der må give akupunktur.

 

Tilskud fra det offentlige og sundhedsforsikringer

I dag kan du få tilskud fra det offentlige og sundhedsforsikringer til behandling hos zoneterapeuter og akupunktører, så meget har ændret sig de sidste mange år. Selvom der på det seneste har været lidt turbulens mellem læger og komplementære behandlere, hvilket er kommet til mit kendskab gennem omtale i pressen.

Der er mange alvorligt og kronisk syge, der griber efter et halmstrå i iveren efter at blive rask, når alt andet ser ud til ikke at virke og kontakter alternative behandlere.

Min personlige holdning og erfaring er, at når du først har fået en somatisk lidelse har den ofte været år undervejs, inden det er kommet til udtryk som sygdom.

I mit tilfælde lyttede jeg ikke til min krops signaler, men fortsatte ufortrødent videre i samme spor år ud og år ind lige indtil den dag, kroppen bogstavelig talt sagde godt og grundigt fra. Bang, så lå jeg der – sat helt ud af spillet – set i bakspejlet var jeg godt klar over, at jeg ikke behandlede mig selv særlig godt ved blot at negligere kroppens signaler og dem var der rigtig mange af.

Når det så er sagt, ville jeg gerne have haft muligheden for at kunne tale med min læge om mulige alternative tilgange til lindring af mine lidelser. Min holdning er, at når kroppen kan finde ud af at blive syg, så kan den også finde ud af at blive rask igen eller i det mindste at få det bedre, så livet igen kan leves om end ikke helt som før, så alligevel på en rimelig ok måde.