Klient Historier

Anni Dahms

Et liv levet giver ubalancer. Som Biopat, Kost- og Ernæringsvejleder har jeg selv stor erfaring med kost og tilskud mm., men selv jeg kan af og til have brug for assistance fra anden komplementær behandler. Via muskeltesten og en indlevende samtale formåede Grethe lynhurtigt at finde frem til lige netop det, der var essensen i min problematik. Afbalanceringerne har fyldt mig med masser af dejlig energi, der har gjort, at min krop stille og roligt er gået i gang med egen helbredelse. Jeg kan på det varmeste anbefale kinesiologi, en dejlig, afslappende og effektiv behandlingsform. Så kig forbi Linds Kinesiologi.

Sofia Mira

Jeg havde aldrig været til kinesiolog før, men jeg var meget nysgerrig på det. Grethe var meget behagelig og jeg følte mig mødt på en rolig og afslappet måde. Hun fortalte mig under hele forløbet, hvad der skulle ske, og hvad jeg skulle gøre. Det gjorde mig meget tryg. Jeg blev virkelig positivt overrasket, da Grethe med det samme kunne påpege problemer med bestemte kropslige funktioner, som jeg har haft udfordringer med i mange år. Jeg glæder mig allerede til næste behandling.