Hvad er oregano olie?
Vil du vide, hvordan du selv laver din egen oregano olie ? Hvis du gerne vil det, så skal du også have mod på, at få lidt jord under neglene. Hvad enten du har hus og have eller lejlighed og altan, så kan du dyrke planten og lave din egen oregano olie.
Oregano olie er nem at lave og kræver ikke megen plads. At lave oregano olie kræver snare lidt tålmodighed, hvis du spørger mig.
Jeg har læst mig igennem diverse artikler om oregano olie, både videnskabelige som det modsatte og blevet noget klogere på, hvad oregano egentlig er og hvorfor oregano olie bliver udråbt til at være et vidundermiddel og hvorfor oregano olie bør stå i ethvert hjem.
Oreganum vulgare (vild merian = oregano)
Den latinske betegnelse for oregano, der stammer fra tørrede blade fra vild merian, hedder Origanum vulgare. Planten er en flerårig typisk steppeplante, der vokser på steder med masser af sollys.
Merian stammer fra Nordafrika, Mellemøsten og Nordindien, men i dag dyrkes den næsten overalt, hvor klimaet er tempereret. Den findes sågar på øerne i Danmark.
Oregano er, som nævnt, en flerårig busk, der, i Europa, vokser på bjergene omkring Middelhavet.
Ligesom så mange andre planter indeholder den en bred vifte af fytokemikalier, der har mange sundhedsmæssige fordele for mennesker.
Vild merian og andre planter producerer fytokemikalier for deres egen skyld, idet de beskytter planten mod sygdomme og dermed sikre deres overlevelse. Læs også: Hvad er homøopati?
Fytokemikalier er med til at mindske risikoen for kroniske sygdomme og er god til at bekæmpe igangværende sygdomme. Egenskaberne for fytokemikalierne er blandt andet, at de neutraliserer de frie radikaler, bekæmper virus, bakterier og svampe samt beskytter hjerte og blodkar.
Den vilde merian blomstrer i perioden juli til september med lyserøde blomster, der sidder i små stande. Hele planten bærer kirtler med duftende, æteriske olier. Som nævnt forekommer planten på solrige bjergskråninger, i skovrydninger og langs gærder. I Europa dyrkes den i Spanien, Grækenland og Frankrig.
Oversøisk vokser den også i Mexico, Peru etc. Der findes også den såkaldte have merian, der er en 1-2-årig plante, der hedder Origanum majorana, i tørret form kaldes den merian og anvendes en hel del i det Italienske køkken.
Den er noget mildere i smagen end oregano, der kommer fra den vilde merian. Du kan dyrke Origanum vulgare (Vild Merian) i haven eller i krukker på terrassen. Den skal helst stå i kalkrig jord. Den dufter helt fantastisk og får nogle flotte rosa blomster.
Du kan selv lave din egen oregano olie, som du kan tilsætte dine kulinariske retter eller bruge på anden vis. Din mave kan være noget udsat, når du befinder dig i de sydlige himmelstrøg eller oversøisk som Mexico og her kan oregano være et godt krydderi, der udover at give maden en god smag også kan forhindre diarré eller stoppe en diarré.
Hjemmelavet oregano olie
Lige inden oreganoplanten blomstrer kan du med fordel høste og klippe planten ned til omkring 5 cm fra jorden, på det tidspunkt er planten ca. 30-50 cm høj. Ifølge faglige eksperter er smagen bedst og mest kraftig lige inden blomsterknopperne springer ud. Selvom du ikke har tænkt at kaste dig ud som den store haveguru, så er det alligevel en god idé at klippe planterne ned inden de blomstre, da det fremmer plantens vækst og nok så væsentligt, så undgår du, at planten spreder sine frø medmindre du gerne vil have mange vilde merian planter impulsivt spredt rundt om i din have.
Opskrift på oregano olie
Til brug for fremstilling af oregano olie kan du bruge tørre oregano blade, en rigtig god olivenolie og et glas med låg.
Personligt ynder jeg at anvende gennemsigtige glas. Jeg synes, at det er en fordel at lave olien selv, så ved du, hvad der er i oregano olien.
Tørring af den vilde merian (Oreganum vulgare)
1. Klip nogle stængler af den vilde merian plante og bind dem sammen til en buket.
2. Hæng dem op et lunt og mørkt sted indtil de tørrer. Det er vigtigt, at det er denne proces, der anvendes, så tørringen sker på naturlige præmisser. Hvis du forcerer tørringsprocessen ved at putte dem i ovnen, så mister bladende mange af de gode egenskaber som bladende ellers er så kendt for.
3. De tørre blade knuses med en morter, hvorved de gode egenskaber i bladende frigives. De knuste blade kommes i et glas og dækkes med olivenolie (cirka mål, men prøv dig frem – 75g tørrede blade til en halv liter olivenolie).
4. Kom glasset i et vandbad og lad det stå i 10-15 min.
5. Herefter sættes låget på og glasset sættes et mørkt og lunt sted i 2 til 3 uger.
Der er nogle, der undlader vandbadet, idet de ikke ønsker at varme olien op. Når ugerne er gået, så sies olien – eksempelvis gennem et kaffefilter – og du har herefter en dejlig oregano olie, som du kan anvende.
Oregano olie – hvordan og hvornår?
Oregano olie er altid godt at have ved hånden. Læs også: Homøpatisk medicin
Den kan anvendes, hvis du eksempelvis har slået eller forstuvet en kropsdel, idet du kan smøre nogle dråber af olien direkte på skadesstedet. Nogle anvender den også som svampedræbende middel.
Vi nordboer er blevet inspireret på vore rejser i middelhavslandene og oversøiske rejser til at anvende oregano i både frisk og i tørret form i vores mad, hvad enten det er til en pizzaret, sammenkogt ret eller andet, her er det kun fantasien, der sætter grænser.
Det giver maden en dejlig smag og er ovenikøbet en af de bedste kilder til at styrke dit immunforsvar, idet den også indeholder gode vitaminer og mineraler. Er du slet ikke et have menneske eller blot i bund og grund ikke kan lide at få jord under neglene, så er det muligt at købe frisk såvel som tørret oregano.
Endvidere kan du også vælge at købe oregano olie, men de er ofte meget koncentrerede og det kan ikke anbefales direkte at komme på huden uden at blive fortyndet først.
Jeg kender doTERRAs oregano olie, hvorom der blandt andet siges, at oreganoolien kan anvendes til at booste immunforsvaret og skærer alt det negative fra herunder fodvorter, svamp og parasitter.
Oregano olie fjerner alt, der forhindrer vækst og opløser begrænsninger. Oregano viser os vejen til ydmyghed og vejen til at give slip, også i jagten på det materielle. Olien er superskøn til madlavning. Oregano er en varm olie, derfor kan den også med fordel indtages i kapsler eller fortyndes med kokosolie og smøres langs rygsøjlen og under fødder.
Kombination mellem østlig og vestlig viden
Ifølge flere videnskabelige artikler omkring oregano har det vist sig, at de aromatiske stoffer carvacrol og thymol er kraftig virkende antioxidanter.
Oregano er derfor blevet rost til skyerne og udråbt til et vidundermiddel med antioxidant og antibakteriel potentiale. Dette potentiale kan som nævnt primært tilskrives de aromatiske stoffer carvacrol og thymol, der er hovedkomponenterne i dets essentielle olie. Bladene og den tørrede urt af oregano såvel som dets essentielle olie bruges traditionelt mod åndedrætsbesvær, fordøjelsesbesvær og gigtsmerter (reumatoid arthritis som oversat betyder leddegigt).
Når jeg som kinesiolog ser på, hvilken positiv virkning oregano har fordøjelsesbesvær, åndedrætsbesvær og leddegigt, så ser jeg på, hvilke meridianer, der påvirkes i forbindelse med disse lidelser for på den måde at drage den østlige viden med ind over sammen med den vestlige videnskab.
De nævnte lidelser berører meridianerne mave, tyndtarm og tyktarm. I de 5 elementer ligger meridianerne milt, hjerte og lunge lige overfor. Et enkelt krydderi som oregano ses altså at have effekt på hele 6 meridianer. Mave og milt hører sammen og det er af stor betydning i hvilken atmosfære du vælger at sætte din mad til livs på.
Spiser du i stress og jag eller i ro og harmoni. Mave- og miltmeridianen påvirkes også af dine tanker måske har du en tendens til at dine tanker kører i ring og har svært ved at stoppe dette.
Er du diagnosticeret med lidelsen leddegigt, så vil du ofte have en ubalance på milt meridianen. Tyndtarm og hjerte meridian påvirker hinanden. Ved en virusinfektion vil hjerte og nyrer meridianen være i ubalance.
Når hjerte meridianen påvirkes, så påvirkes tyndtarm meridianen også. Tyktarm- og lungemeridianen påvirker hinanden. Lungerne styrer den øverste del af kroppens åbninger, mens tyktarmen styrerne den nederste del. Således ses, at åndedræt og fordøjelsesbesvær er tæt forbundet.
I et af mine tidligere skriv, har jeg nævnt, at når en meridian blokeres, stoppes energistrømmen på samme måde, som når en dæmning bremser en flod: neden for dæmningen tørrer floden ud af mangel på vand og næring. Når meridianen blokeres, taber de berørte muskler og organer noget af deres funktionsevne, fordi de ikke får tilført den nødvendige energi/næring.
For en god ordens skyld, er det vigtigt at gøre opmærksom på, at gravide skal passe på med oregano olie og personer med allergiske reaktioner. Jeg anbefaler derfor, at du altid spørger din læge til råds. Selvom oregano olie er udråbt som det helt store vidundermiddel til bekæmpelse af virus såvel som bakterielle sygdomme, så kan dette middel ikke stå alene. Du rådes derfor altid til at følge din læges anvisninger.