Vagus nerven

Det perifere nervesystem inddeles i 12 par hjernenerver, der udspringer fra hjernens underside og forlader centralnervesystemet igennem åbninger i kraniet. De forbinder hjerne og hjernestammen med hud, muskler, indre organer, ansigtet og bindevæv mm.

Den 10. hjernenerve er Nervus Vagus (vagusnerven). Den udspringer fra kraniekanten og løber ned langs siden af halsen, hvorfra den breder sig ned til kroppens organer. Vagusnerven er en meget vigtig og sammensat nerve, der grundet dens mange parasympatiske tråde udgør en vigtig del af det autonome nervesystem. Den er kroppens største nerve og består af over 80.000 nervefibre.

Når vagusnerven har passeret sin vej igennem halsen, breder den sig til brystkasse og videre helt ned i bughulen. På sin vej igennem halsen fraspalter vagusnerven talenerven. I brystkassen forsyner vagusnerven organerne hjerte og lunger med parasympatiske tråde. Når den har passeret den store muskel, der ligger lige nedenunder ribbenene, som kaldes Diaphragma, der ikke er angivet på illustrationen, løber nerven ned i bughulen, hvor nerven sender parasympatiske tråde til lever, galdeblære, mave, milt, nyrer, bugspytkirtlen og de indre kønsorganer, tyk- og tyndtarm med undtagelse af det nederste stykke af tyktarmen incl. endetarmen, hvilket ville være ganske upraktiske, hvis de ikke var viljestyrede. Vagusnerven er den eneste nerve, der forbinder hjernen med de nævnte organer.

Læs også: Kinesiologi – hvad er det?

Via sine parasympatiske tråde vil vagusnerven i store træk virke stimulerende på organer under mellemgulvet (Diaphragma) og hæmmende på organerne i brystkassen.

Vagusnerven indeholder både sensoriske nervebaner (f.eks. sanseindtryk, temperatur, smerte), hvilket udgør 70% og de resterende 30% er motoriske nervebaner til de indre organer.

Både det somatiske nervesystem (viljestyrede) og det autonome nervesystem (ikke vilje styrede) er inddelt i sensoriske og motoriske nervebaner. Den sensoriske del af det autonome nervesystem er fælles med den sensoriske del af det somatiske nervesystem, mens der i de autonome motoriske nervebaner findes to undergrupper kaldet Sympatikus og Parasympatikus.

Som nævnt udgør Vagusnerven med dens mange parasympatiske tråde en vigtig del af det autonome nervesystem.

Det autonome nervesystem kan deles op i en fordøjende funktion, kaldet det parasympatiske nervesystem, og en flugt/kamp funktion, kaldet det sympatiske nervesystem. Der kan opstå ubalancer i begge nervesystemer.

Fysiske belastninger (sult, smerte, kulde, angreb) eller psykiske belastninger (trusler fra vores eget indre i form af negative tanker om fremtiden, bekymring, parforhold, mindreværd) udløser en forhøjet aktivitet i det sympatiske nervesystem.

Hvis du som menneske konstant befinder dig i svært belastende og truende omgivelser, hvor kamp/flugt nervesystemet er aktiveret, ender det sympatiske nervesystem så at sige på overarbejde. Kroppen kan ikke klare denne konstante stress. Bliver der ikke taget hånd herom i tide kan følgende opstå:

Lunger og Hjerte, forhøjet blodtryk med risiko for blodpropper og hjerneblødning. Infektioner som bronkitis og astma. Dårligt kredsløb i ben og underliv med risiko for udvikling af åreknuder.

Nervesystem, nedsat koncentrationsevne samt træthed. En konstant tilstand af frygt og nervøsitet.

Hormonsystem, forhøjet produktion af kortisol og adrenalin.

Tarmsystem, afføringsproblemer, risiko for virus og bakterier i tarmsystemet, hvilket bl.a. betyder, at du har svært ved at optage næring fra det du spiser, hvilket igen medfører mangel af vitaminer og mineraler.

Immunforsvar, når tarmsystemet fungerer dårligt, har du et lavt immunforsvar med risiko for autoimmune sygdomme.

Vil du hellere overgive end forsvare dig selv, er du ofte depressiv, har du problemer med overvægt, har du en passiv, ligegyldig og uansvarlig adfærd både overfor dig selv, men også til den verden, der omgiver dig, kunne det tyde på, at dit parasympatiske nervesystem er på overarbejde.

Når det parasympatiske nervesystem tager over og undertrykker det sympatiske nervesystem kan følgende opstå:

Lunger, hjerte og kredsløb, hvilket betyder lavt blodtryk og dårligt kredsløb, hvor du typisk har kolde hænder og/eller fødder og ofte vand i dine ben specielt omkring dine ankler. Desuden risiko for fedtaflejringer og blodpropper.

Nervesystemet, dine reflekspunkter er svage og der er risiko for sygdomme i nervesystemet.

Muskler og led, selvom du dyrker minimal sport, vil mælkesyren hobe sig op. Du har typisk risiko for migræne og slapt bindevæv.

Hormonsystem, risiko for depressioner og et underaktivt hormonsystem.

Tarmsystem, irritabelt tarmsystem med ringe optagelse af næringsstoffer fra dit fødevareindtag.

Immunforsvar, risiko for autoimmune sygdomme grundet et svagt fungerende immunforsvar.

Som det fremgår af de to skitserede situationsbeskrivelser, er det af yderste vigtighed, at der er balance mellem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Der er mange årsager til, at der kan opstå ubalancer mellem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Nogle af de situationer, der skaber denne ubalance, er f.eks. følgende traume typer:

Mobning, vold, krigstraumer, vidne til ulykker, skoleskift, livstruende sygdom hos eller tab af familiemedlem/ven/kæledyr, ensomhed, arbejdsløshed, selvmordstanker, virus, infektion, vaccination, piskesmæld, ødelagte/klemte bruskskiver i nakke- og skulderområde, halebensskade, tandbøjler, rodbehandlinger, operationer, indlæringsstress.

Det er klart, at nogle af de nævnte traumetyper kræver en læge- eller psykologfaglig vurdering/behandling, men du kan også selv gøre noget for at stimulere vagusnerven. Jeg vil i det følgende beskrive tre områder, der på hver deres måde, kan benyttes til at stimulere vagusnerven.

 

Vejrtrækning

Sæt dig i en behagelig stilling, med ret ryg og et let lændesvaj, så du låser din krop uden, at der samtidig er muskelspændinger. Træk vejret roligt ind gennem næsen og mærk, at maven udvider sig. Du kan eventuelt holde hænderne, så de dækker hhv. ribben og mave, så du kan mærke mavens bevægelser. Når du ånder langsomt ud gennem næsen, sætter du lyd på f.eks. OM/HUM, alt imens du tømmer dig langsomt for luft, hvilket bevirker, at maven trækkes langsomt ind mod bugen og mellemgulvet (Diaphragma) indtil du er helt tømt for luft. Disse øvelser kan laves hver dag i 5-10 minutter.

Da vagusnerven er forbundet med stemmebåndene, stimulerer OM eller HUM nerven automatisk. Du træner også din Diaphragma muskel, hvilket virker beroligende på hele nervesystemet.

Som variant kan du også lave følgende åndedrætsøvelse:

Træk vejret roligt ind gennem næsen og mærk, at maven udvider sig, når det ikke længere føles naturligt, at maven udvider sig, så fortsætter du med at trække vejret ind, så du fylder lungerne helt op med luft – helt ud i lungespidserne. Her kan du holde hænderne på siden af dine ribben for at mærke udvidelsen. Du skal ikke være ked af, at det kan være lidt svært i begyndelsen overhovedet at mærke nogen udvidelse. Hold ud – øvelse gør mester.

Når du har fyldt dig helt op, så åndes der langsomt ud gennem næsen, alt imens du sætter lyd på f.eks. OM/HUM, imens du tømmer dig langsomt for luft, hvilket bevirker, at maven trækkes langsomt ind mod bugen og mellemgulvet (Diaphragma), indtil du er helt tømt for luft.

Du kan variere mellem disse øvelser. Brug gerne dagligt mellem 5-10 minutter på vejrtrækningsøvelsen.

 

Øremassage

Med tommel og pegefinger starter du med at massere øret fra øreflippen og hele vejen op af ydersiden af øret, alt imens du blidt hiver ud i øret undervejs gennem massagen. Når du er kommet til toppen af øret, bevæges fingrene et step længere ind indtil du til sidst har haft hele øret under kærlig behandling.

Ved massagen er du faktisk selv i stand til at gøre noget godt for din krop og de eventuelle ubalancer, der måtte være. Under massagen aktiveres blandt andet vagusnerven.

Øret rummer akupunkturpunkter, hvorfor øret er at betragte som et mikrosystem af hele din krop. Punkterne i øret svarer til et område af kroppen. Forestil dig øret som en babykrop i fosterstilling med hovedet nedad. Selve hovedet er placeret i øreflippen, rygraden løber langs den hårde kant, og organerne er placeret i midten af ørets fordybning. Herudfra er kroppens organer, muskler, nerver, skelet og de forskellige hjernekirtler placeret.

 

Skuldermassage

Stil dig i en let bredstående stilling med svagt bøjede ben – gør dig det behageligt – du kan også sidde ned. Stræk begge arme ud til siden, så de er i højde med skulderen. Håndfladerne er vendt op mod himlen, herfra roterer du nu hænderne så langt bagud som muligt- nogle kan også få håndfladerne vendt helt op mod himlen, men gå kun så langt som din hånd og arm tillader det. Herfra roterer du hænderne tilbage igen.

Øvelsen kan laves i 5 minutter eller mere alt afhængig af formen.

Du kan også lave øvelsen, hvor du skiftevis roterer den ene hånd forud mens den anden roterer bagud med håndfladerne vendt mod himlen. Du kan samtidig vælge knæløft på stedet. Du kan også vælge, at skulderne skal være med i bevægelsen. Så øvelsen kan varieres en hel del, det er kun fantasien, der sætter grænsen.

Sidder du meget ved en computer eller har tendens til at trække skulderne helt op til ørerne, så er denne øvelse god til at få masseret dine skuldre og få løsnet op for de spændinger, der ligger i nakke- og skulderområdet, hvilket beroliger vagusnerven.

 

Individuel vejledning

Der er knyttet følelser og erindringer til de spændte områder i kroppen. Jeg vil derfor anbefale, at du får en individuel vejledning og test. Det kan du blandt andet få hos en kinesiolog.

Læs også: Psoas muskel – hvorfor er den så vigtig?

I kinesiologien anvendes muskeltesten, der er kroppens biofeedback system, der tydeligt demonstrerer kroppens intelligens. Ved hjælp af muskeltesten kan kinesiologen ”tale” med cellerne uden om hjernen og talesproget (underbevidstheden). På den måde kan man få adgang til oplysning om, hvilken belastning det er, kroppen ikke selv magter at komme sig over og hvornår den/de begivenheder indtraf i personen liv. Det vi i kinesiologisprog kalder at gå tilbage i tid.

Kinesiologen kommunikerer med kroppen gennem testning af en muskel i klientens arm eller ben. Ved hjælp af muskettesten afsløres forskellen mellem blokeret og flydende energi i form af en muskels stærke eller svage reaktion. På den måde giver kroppen adgang til information om følelsesmæssige problematikker, tankemønstre, fysiske smerter, overfølsomhed etc.

Kinesiologen har herefter mulighed for at give feedback omkring kost, vitaminer, mineraler og bekræftelser og andre helt specifikke øvelser, der kan stimulere lige netop din vagusnerve.