Hele fordøjelsessystemmet består af munden, spiserøret, mavesækken, tyndtarmen, bugspytkirtel, lever, galdeblære, tyktarm og endetarm. Herudover er der nyrerne, der renser blodet for affaldsstoffer.

Din mave skal fungere, idet 70 til 80% af dit immunforsvar er bundet op på en god fordøjelse. Fordøjelsen starter allerede inden du tager en bid – den starter med synet.

Det du indtager, kommer typisk igennem dit tarmsystem i løbet af 24 til 36 timer, går der længere tid opstår forrådnelse i tarmsystemet, hvilket ikke er så lækkert. Drik derfor gerne rigeligt med rent vand hver dag ind imellem måltiderne. Der er individuelt hvor meget, men en tommelfingerregel er et sted mellem 1,5 til 2,5 liter vand. Det er blandt andet med til at sikre, en lind afføring og hurtigere tarmpassage.

Ud fra min erfaring og den viden jeg har erhvervet mig (se referencerne i starten af mit skriv) kan nogle gode huskeregler, i forbindelse med indtagelse af måltider der er med til at sikre en god fordøjelse, være:

  • at du ikke indtager væske 10 min. før et måltid til ca. 30 minutter efter et måltid, idet væsken fortynder fordøjelsesvæskerne
  • at der er en god stemning, når du spiser – at måltid indtages siddende i ro og harmoni – lad måltidet vare i mellem 30 til 50 minutter
  • Nedbrydning af maden starter i mundhulen, derfor er det vigtigt, at maden tygges grundigt til den, er flydende så fordøjelsesvæskerne med alle enzymerne kan virke optimalt
  • at du undgår at blande for mange fødevarer sammen. Bland højst en 3 til 5 ting sammen og undgå at blande frugt og grøntsager, da fordøjelsessystemmet for nogle personer kan have svært ved at håndtere dette
  • at der ikke går for langt imellem måltiderne

I munden bliver maden findelt under tygningen og blandet med spyt. Spyt indeholder enzymet amylase, der starter kulhydratspaltningen. Her er det vigtigt at personen er i syre/base – balance for at amylase kan virke optimalt.

Når du samtidig tygger maden grundigt, opdager du hurtigt, at du spiser mindre og fordøjer bedre, hvilket igen kan føre til, at du bliver et par kilo lettere. Så alt i alt en win win situation.

Det kræver to ting for at ændre måden, du tygger din mad på – den ene er selvdisciplin og den anden er at afsætte mere tid til de 3 hovedmåltider – det kan være lettere sagt end gjort, men måske en god investering.

Årsagen til at det er så vigtigt at tygge maden til den bliver flydende er, at de fleste fødeemner reagerer surt, når de kommer ind i munden og for at neutralisere syren er det supervigtigt, at spyttet kommer grundigt i forbindelse med maden, så der derved sker en basisk påvirkning, så maden får en mavevenlig konsistens. Mavesyren kommer nu til sin ret og går i gang med at påvirke den basiske masse med syren. Lidt Molkosan er godt ved for meget og/eller for lidt mavesyre. Se afsnit under kosttilskud.

Ved en overfladisk tygning og nedskylning kommer maden sur ned i mavesækken og det hele bliver surt i surt.

Selvom det umiddelbart lyder ret nemt, at maden skal tygges grundigt, så er det ikke altid så let. Årsagen til dette kan være, at du som barn måske har oplevet, at du skulle skynde dig med at spise, at der ikke var mad nok til alle, så det gjaldt om at være den hurtigste, så du derved slugte maden. At spytte maden ud, hvis du ikke kunne lide det eller af andre grunde har heller ikke altid været velset. Så der kan ligge en masse følelser knyttet til selve indtagelse af måltider, det at tage maden ind.

Følelser er tæt knyttet til maven, hvem kender ikke det at få nervøs mave, når der er en udfordring, som du ikke er sikker på at kunne klare eller i situationer, hvor der er for mange arbejdsopgaver på dit bord og du er usikker på, om du kan nå det hele. Der kan ske noget omkring dig, der gør, at du får ondt i maven. Alt det påvirker din fordøjelse.

Det er derfor optimalt at indtage måltiderne i rolige og harmoniske omgivelser uden stress og jag.

Et stabilt blodsukker

Et stabilt blodsukker er supervigtigt af rigtig mange grunde. Symptomer på et lavt blodsukker er ret mange: Angst, panik, depression irritation, søvnløshed, forvirring, udmattelse, mareridt, koncentrationssvigt, aggressiv adfærd, gemenhed og listen kan fortsætte. Et lavt blodsukker skaber emotionel ustabilitet. Det er værd at være opmærksom på, da det kan rettes op, ligesom alt andet.

En indikation på ustabilt blodsukker kan være, at der går for lang tid imellem måltiderne og du derfor spiser noget sukker for at få dit blodsukker op og få fornyet hurtig energi, så du kan komme videre, at du har en stor trang til noget sødt hver dag måske fordelt over hele dagen. Endvidere, at du er humørsvingende for blot at nævne nogle af indikationerne.

I fordøjelsessystemmet bliver alle kulhydrater nedbrudt til monosakkarider, som ens krop kan optage i blodet. Sukker nedbrydes hurtigere end stivelse, der igen nedbrydes langt hurtigere end fibre. En hovedregel er, at jo mere raffineret sukker og stivelse er, når du indtager det, desto hurtigere optages det i blodet.

I det øjeblik der spises sukker eksempelvis i form af frugt, honning og/eller stivelsesholdigt som eksempelvis kornprodukter, rodfrugter og lette grøntsager og/eller fibre eksempelvis som grove grøntsager, fuld- og/eller helkornsprodukter er slutproduktet blandt andet kulhydrater, der bliver til en energikilde/ brændstof til kroppen.

Dit blodsukker stiger hurtigt efter indtagelse af søde sager eller mad, der bliver spaltet til masser af sukker, hvilket påvirker din krop (hormoner, celler etc.). Et af de hormoner, der påvirkes, fortæller eksempelvis at dine celler skal stoppe fedtforbrændingen, noget der kan vare i timevis. Spiser du eksempelvis sødt flere gange i løbet af dagen, så stopper fedtforbrændingen i din krop i længere tid.

Stress udløser hormonerne kortisol og adrenalin, der sørger for at hæve blodsukkeret en anelse, så der er mulighed for at flygte eller kæmpe, hvis det bliver nødvendigt. Såfremt det øgede blodsukker ikke anvendes til fysisk aktivitet, så efterlades du med et lidt højt blodsukker. Intuitivt kan du måske føle at det at gå en tur virker beroligende på dit nervesystem. Det medvirker i hvertfald til at sænke dit blodsukker, så du ikke længere stresses af det.

Drikker du sukkerholdige drikke som juice og saftevand optager din krop sukkeret meget hurtigere end hvis du spiser sukkeret, idet sukker opløst i vand flyder ganske hurtigt direkte ned i tarmen og videre over i blodbanen.

Der hvor hurtige kulhydrater kan være en god idé – ifølge Gary Taubes er, når der skal ske afvænning fra en afhængighed af hårde nydelsesstoffer herunder cigaretter. Det er bedre at bruge sukker, da det er et ædrueligt nydelsesmiddel. Du skifter måske fra én afhængighed til en anden (fra et dopaminstimulerende stof til et andet), men det kan være en mulig vej ud af en afhængighed. En afhængighed der både koster en masse penge, men også skader dig på andre områder Bagefter eller samtidig med kan du rette op på dit blodsukker.

Kroppen nyder godt af kulhydrater, som befinder sig længere tid i tarmen dvs. at de nedbrydes langsommere inden de ankommer til blodbanen. På den måde undgås den pludselige påvirkning af bugspytkirtlen og insulinproduktionen. Du får derved den nødvendige energi som din krop har brug for uden at få et for højt blodsukker.

Bugspytkirtlen har ansvar for hormonet glukagon, der sender sukker ud i blodet mellem måltiderne, når der er behov for det. Det er nervesystemet og bugspytkirtlen, der sikrer det stabile blodsukker mellem måltiderne. Endvidere har bugspytkirtlen ansvaret for insulin, der fjerner sukkeret fra blodet og arbejder umiddelbart efter spisning.

Bugspytkirtlen kommunikerer med de andre kirtler i kroppen såsom binyrer, skjoldbruskkirtel og kirtler i hjernen, så et lavt blodsukker kan også påvirke disse eller blive påvirket af disse.

Raffineret sukker og stivelse synes at dræne kroppen for livsvigtige stoffer som vitaminer og mineraler. Årsagen er, at de livsvigtige stoffer blandt andet medvirker i omsætningen af sukker og øvrige kulhydrater. På sigt kan det betyde, at kroppens depoter af vitaminer og mineraler bliver udtømte, hvis der ikke spises en varieret kost, der sørger for at tilføre kroppen de stoffer, den lige har anvendt.

De fleste mennesker kan hurtigt få deres blodsukker op, hvis det er blevet for lavt ved at spise noget sukker, mens andre mennesker, der lider af et for lavt blodsukker, kan overreagere på indtagelse af sukker og sukkerholdige fødevarer, således at det medfører en overproduktion af det sukkerfordøjende hormon insulin. Når der frigives for meget insulin i kroppen, fordøjes ikke blot den tilførte mængde sukker men mere til. Det kan ofte afhjælpes ved at tilbyde fødeemner, der nedbrydes langsommere i kroppen i form af fibre som grove grøntsager, hel- og fuldkornsbrød, frø etc.

At tilegne sig et stabilt blodsukker kræver ofte en kostomlægning – regelmæssighed mm. og ofte vitamin og mineraltilskud.

I forbindelse med ens ønske om at opnå et stabilt blodsukker kan det være en god idé at fjerne alle tomme kalorier som slik, kager, hvidt mel, alkohol, læskedrikke (saft og sodavand) og andre raffinerede sukker- og stivelsesprodukter fra kosten sammen med alle former for forarbejdede fødevarer som konserves, færdigretter og lignende. Endvidere kan det være en god idé at begrænse stimulanser som kaffe, chokolade og tobak.

Kost

Vægten skal lægges på grove grøntsager, frø, fuld- og helkornsprodukter. Her kan nævnes nogle fødevarer, der er meget generelle, men en individuel kostplan er ofte nødvendig – fødevarerne er ikke udtømmende:

Morgenmad:
Havregrød, Boghvedegrød, ristet grahamsbrød, hirsegrød, solsikkekerner, hasselnøddekerner og mandler. Endvidere figen, blåbær, æbler, pærer, ananas og papaya.

Frokost:
Hvidkålssalat med peberrod, avocado, gulerodssalat, grønne salatblade, blødkogt æg, blomkål, kogte kartofler, hårdkogte æg, radiser, ræddikesalat, løg, rødbedesalat, kartoffelsalat, ris. Drys med hakket grønkål, persille og/eller purløg. Hertil grahamsbrød gerne ristet.

Middag:
Hvidkål, gulerødder, broccoli, blomkål, grønkål, urtesupper, porrer, fisk, magert kød, kylling, kalkun

Har du lyst til mælkeprodukter, men ikke tåler disse er havremælk, sojamælk og mandelmælk gode erstatninger.

Kosttilskud

Af kosttilskud kan nævnes følgende:

  • Godt vitamin og mineralprodukt
  • Krom stabiliserer blodsukkeret
  • Zink indgår i insulinproduktionen og mangles ofte
  • Magnesium afbalancerer insulinsekretionen
  • Mangan, der spiller en vigtig rolle i sukkerstofskiftet og er – sammen med Krom – blodsukkerstabiliserende
  • B-vitaminer, der er vigtige for omsætningen af kulhydrater og med til at regulere bugspytkirtelfunktionen
  • C-vitaminer, de afgifter
  • Plante- og fiskeolie indeholdende omega 3,6,7 og 9 – Omega 3 kendes fra fede fisk og har en beroligende virkning. Omega 6 indeholder fedtsyren GLA og er god til mennesker med lavt immunforsvar, tristhed, hudproblemer og lav energi. Omega 7 får vi ofte fra Havtorn og er god til tørre slimhinder. Omega 9 kan sænke det samlede kolesteroltal
  • Lecithin beroliger og har stor betydning for hjerne og nervesystem.
  • Mange mennesker tror, at de har for meget mavesyre, men det omvendte er som oftest tilfældet. Uanset om du har for meget eller for lidt mavesyre, er det en god idé, i en periode, at tage 1 tsk. Molkosan 2 til 3 gange dagligt i et glas vand for at sikre at kroppen optager de proteiner, vitaminer og mineraler den får tilført.

Motion

Selvom det ikke lige er kostbaseret, vil jeg alligevel nævne motion, da det også påvirker fordøjelsen i form af velvære og på andre måder.

Vi har altid fået at vide, at motion er godt. Nogen er fortaler for at få en hurtig puls andre for vægtløftning og andre igen er fortaler for YIN Yoga osv. Det er meget individuelt, hvilken motionsform der passer til den enkelte. En tommelfingerregel kan være som følger:

Eksempelvis løbetræning lad os sige 5 km – under løbet har du en rigtig god følelse af velvære, men efter en times tid eller to føler du dig træt og har svært ved at koncentrere dig. Dette er dit kropssignal til dig om, at denne motionsform stresser din krop. Dvs. at kroppen frigiver højere mængder af kortisol og mindre af foryngelseshormonet DHEA (dehydroeplandrosteron). Er du derimod frisk som en havørn en til to timer efter løbeturen, ja så er løb en god motionsform for dig.

Derfor er det en god idé at prøve dig frem til hvilken motion, der passer netop til dig som eksempelvis, svømning, yoga, vandreture, vægttræning, etc. Hører du til dem, der er ved at falde i søvn en til to timer efter træning, så kan du enten gå mindre hårdt til værks eller finde en anden motionsform.

Konklusion

Konklusionen er, at en god fordøjelse og et stabilt blodsukker krydret med motion øger velværet i din krop og giver dig et bedre immunforsvar, samt sikrer dig energi og overskud til alt det sjove ud over de daglige rutiner. Alt i alt skabes emotionel stabilitet, ro og overskud.