Når man taler om kost, skal man være opmærksom på, at det kan ses og anskues fra flere vinkler.

Jeg har blandt andet læst råd og vejledning fra kosteksperter, set artikler omkring slankekure i ugeblade eller på nettet, læst nyheden omkring Rawfood, stenalderkost osv. Hver især kommer de med meget spændende input og indimellem har denne læsning affødt nogle AHA oplevelser. Det jeg har følt, at jeg kunne bruge fra de informationer, som jeg har læst, har jeg taget til mig og andet har jeg blot ladet passere.

Det er også mit ønske, at du kan tage noget med dig fra mine input omkring kost som du føler, du kan bruge og andet kan du blot lade passere.

Personligt synes jeg, at kost og dennes betydning er en meget individuel sag. Kosten kan for mig ikke stå alene. Som Kinesiolog arbejder jeg ud fra teorien om, at sundhed kommer indefra.

Indenfor kinesiologien kan menneskets energistruktur overordnet inddeles i tre hovedområder som følger:

Kemi: Indre og ydre miljø som kost, luft, vand. Kost har en stor betydning for vores sundhed og helbred. Kosten er kroppens brændstof.

Struktur: Kropsstruktur, musklerne og den fysiske sammensætning i kroppen.

Psyke: De tanker vi tænker og de følelser vi har, sætter deres tydelige spor i vores krop. Kroppens celler husker alt, hvad der er sket i livet uanset om det er glæde, voldsomme begivenheder, mobning, dømmende holdninger, tankemønstre etc. alle oplevelser lagres i vore kroppe.

Kost er kroppens brændstof og hører under et af de tre hovedområder, nemlig kemien.

Du er ikke nødvendigvis, hvad du spiser, men du er, hvad du optager. 

Den menneskelige krop er en utrolig avanceret og kompleks organisme, der har en iboende evne til at kunne hele og helbrede sig selv, når den er kommet ud af balance. I kroppen er hver eneste celle fuldstændig bevidst om, hver enkelt af de andre celler.

Inden vi taler om celler, synes jeg, at det er vigtigt at få på plads, hvorfor vi skal drikke vand. Det spørgsmål bliver jeg stillet ret ofte.

Hvorfor skal vi drikke så meget vand?

• Vi består af 60-70% vand
• Kroppen bruger vand til at fordele næringsstofferne og komme af med affaldsstofferne
• Vand er vigtigt for kroppens og hjernens funktioner
• Vand styrker kroppens immunforsvar, da slimhinderne bliver mindre modtagelige for infektioner, når væskedepoterne er fyldt op (når vi er vel hydrerede)
• Vand sikre også en bedre fordøjelse, idet det hjælper kroppen til at udnytte madens kostfibre bedre
• Træthed kan skyldes væskemangel
• Indtagelse af vand fortynder din urin og kan være medvirkende til at modvirke dannelsen af saltkrystaller, som gennem år kan blive til nyresten
• Når du flyver, er det altid godt at drikke ekstra vand både inden du går ombord og undervejs, da den tørre luft ombord er med til at dehydrere dig – hud og slimhinder kan blive både tør og irriteret. 

CELLER

Mennesket består af flere tusind milliarder celler, der fungerer som små velorganiserede samfund, hvor grupper af specialiserede celler udfører bestemte funktioner. Den mindste celle er et rødt blodlegeme og den største er ægcellen. Nerveceller kan have en meter lange udløbere. Alle celler har nogle fællestræk og herudover findes der specialiserede celler, der er samlet i organer og væv.

Eksempelvis

Leverceller – nedbryder giftstoffer og danner livsvigtige stoffer.

Kirtelceller – fx i hypofysen og kønskirtlerne, hvor de danner hormoner, hvis opgave det er at være kemiske budbringere over for andre celler og væv.

Hjerneceller – Mange forskere mener, at vi kun bruger 10-20% af vor hjernekapacitet.

Det er vigtigt at forstå, at den enkelte celle er en del af helheden med de ressourcer og problemområder, der nu en gang kan være.

Cellens egenskaber, der sjovt nok har en vis lighed med menneskets egenskaber, er:

• Cellen skal kunne organisere sig og samarbejde med andre celler
• Cellen kan trække vejret, dvs. optage ilt til stofskifteprocesserne og udskille kuldioxid
• Cellen kan kommunikere med andre celler via nervesystemet og ved hjælp af kemiske budbringere (hormoner)
• Cellen kan formere sig og blive til flere celler
• Mange celler kan bevæge sig

Cellens grundopbygning består af 3 elementer:

1. Cellemembranen – en omsluttende hinde – den bestemmer hvilke næringsstoffer, der skal ind i cellen og hvilke affaldsstoffer, der skal ud. Membranen består af fedtstoffer samt proteiner, som også er receptorer for bl.a. hormoner og næringsstoffer, der skal ind i cellen. De flerumættede, koldpressede planteolier holder membranerne smidige og kolesterol giver dem styrke. Topformen fordrer en varieret kost med flerumættede fedtsyrer og antioxidanter (vitaminerne A, C, E, B6, selen og zink).
2. Celleslimen – cytoplasmaet, der udfylder hele cellen
3. Celleorganellerne – cellekernen, der indeholder (DNA) bestemmer, hvad cellen skal lave.

Energicentralen, cellens kraftværk, er mitokondrierne, som ved iltning og ved hjælp af enzymer opbygger energi.

Vitaminer og mineraler (salte) er bestanddele af enzymerne (der selv er proteinstoffer) og vigtige for, at stofskifteprocesserne kan foregå, enzymerne virker som katalysatorer (hjælpere) for de kemiske processer i cellen. Uden enzymer vil cellens stofskifte gå i stå. Så dør du.

Cellen består af:

Vand	Ca. 70-90%
Protein og nukleinsyre (DNA/RNA)	Ca. 7%
Kulhydrat	Til energiproduktion
Fedtstof	Til cellemembranen og til dannelse af f.eks. hormoner
Salte (mineraler)	Til opretholdelse af bl.a. væskebalance og kommunikation (den elektriske spændingsforskel, der gør, at cellen kan modtage impulser fra nervesystemet)

 

Da 60-70% af os er vand, er det igen vigtigt at pointere – drik rent vand – om ikke andet så holder vandet næringsstofferne opløst og transporterer affaldsstofferne væk. Dette er i sig selv en ret vigtig faktor, for hvem gider rende rundt med en masse affaldsstoffer i kroppen. Det bliver du bare syg af. Rent logisk giver det vel heller ikke nogen mening, at du nægter din krop de næringsstoffer den, har brug for. Derfor DRIK VAND.

Den næring/kost vi indtager, og den måde vi omsætter den på, bestemmer hvilket miljø, vi skaber i os selv. Det er de livsbetingelser, vi giver os selv på celleplan.

Hvis der mangler vitaminer, mineraler og sporstoffer i forhold til den livsmæssige belastning, der er i livet, går det ud over cellens funktion og evne til dels at optage næringsstofferne og dels at udskille affaldsstofferne.

Hvad er det egentlig vi spiser, hvorfra får vi den energi/de næringsstoffer kroppen har brug for på celleniveau i form af protein, kulhydrat og fedt?

Her er et skud fra hoften på, hvad hovedmåltiderne kan bestå af:

Morgenmad: havregrød med smør og frugt, havregryn med mælk, yoghurt med müsli og bær. Hvidt brød eller rugbrød med diverse pålæg og/eller marmelade, ost

Af drikkevarer kan nævnes: vand, juice, mælk, kaffe/the

Frokost: Rugbrød med pålæg, varm ret som kylling og ris, kalkun og kartofler, ost, hvidt brød, salat med grøntsager og mandler

Drikkevarer kan være vand, sodavand, mælk

Aftensmad: Varm ret, som suppe med kylling og linser, kartoffel- og sellerimos med kød eller grøntsager, frikadeller og grov salat, rugbrød med sild og andet pålæg

Evt. en dessert

Drikkevarer kan være vand, vin, sodavand, mælk, øl

Hvad er protein, kulhydrat og fedt, i hvilke fødevarer findes de? Er det ligegyldigt, hvilke fødevarer vi indtager, bare der er en nogenlunde sammenhæng mellem protein, kulhydrat og fedt? Alt dette og mere til kommer jeg ind på her.

 

PROTEIN, KULHYDRAT, FEDT

Indtagelse af protein, kulhydrater og fedtstoffer giver energi til alle de processer, der foregår i kroppen. Kroppen er en fantastisk organisme, hvor hver celle ved, hvad den anden celle foretager sig. Hjertet pumper, mave og tarme arbejder, vi trækker vejret, cellerne farer rundt med dette og hint materiale, som de skønner vi har brug for osv.

Proteiner er opbygget af aminosyrer og mennesker skal have disse tilført via kosten, da vi ikke selv kan danne dem. Aminosyrerne bruges til opbygning af væv og celler, enzymer m.v. Der findes 20 aminosyrer, hvoraf 8-9 er livsnødvendige, da disse ikke kan dannes ud fra de resterende 11-12 aminosyrer.

De livsnødvendige (essentielle aminosyrer) er: Lysin, isoleucin, leucin, fenylalanin, methionin, tryptofan, treonin, valin, histidin (børn).

De ikke livsnødvendige (ikke-essentielle aminosyrer) er: Alanin, arginin, asparaginsyre, cystin, glutaminsyre, glycin, hydroxyprolin, prolin, serin, tyrosin. De kan dannes ud fra de essentielle aminosyrer.

Proteiner får du fra gris, ko, kylling, kalkun, lam, får, fisk og kornprodukter.

Spiser du ikke animalske produkter, så er alle kornsorter nr. 1 med hensyn til at få protein. Sørg for at få Lysin på anden vis fra grøntsager og bælgfrugter som ærter, kidneybønner, hestebønner, brune, sorte og hvide bønner, linser – grønne linser, røde linser, puylinser, belugalinser.

Kulhydrater 

Kulhydrater findes som mono-, di- eller polysakkarider afhængig af hvor mange sukkermolekyler de enkelte sakkarider er sammensat af.

Af de hurtigst optagelige/nedbrydelige kulhydrater kan nævnes hvidt sukker, honning, frugtsukker og mælkesukker/laktose.

Af de næst hurtigste optagelige/nedbrydelige kulhydrater kan bl.a. nævnes, kornprodukter som eksempelvis hvede, grøntsager som tomater, agurk, salat.

Der hvor nedbrydningen af kulhydrater tager længst tid er, hvor der spises grove grøntsager som gulerødder, broccoli, fuld- og helkornsprodukter som havregryn, fuldkorn, hvor skaldelen er bevaret, bælgfrugter som bønner, linser, kikærter, ærter.

Skaldele og kim er de yderste lag på kornet, som indeholder vitaminer, proteiner og fibre. Hvedemel er f.eks. lavet af frøhviden, som er det inderste lag i kornet, det betyder, at man fjerner alle de nærende dele af kornet.

I DK definerer vi fuldkorn som kerner, der kommer fra:

Fuldkorn	Ikke fuldkorn
Hvede	Græskarkerner
Spelt	Solsikkekerner
Byg	Sesamfrø
Rug	Vilde ris
Havre	Boghvede
Ris (brune og røde)	Quinoa
Hirse
Majs (tørret)

 

Havregryn er et 100% fuldkornsprodukt. Jo mere grov valsede havregryn er des længere, vil de blive liggende i mavesækken og give mæthed. Proteinindholdet i havregryn er også højt. Hvilket er med til at øge mæthedsfølelsen.

Af Fine grøntsager kan nævnes tomat, agurk, peberfrugt, squash og bladgrønsager, som fx salat.

Af Grove grøntsager kan nævnes rodfrugter, som gulerod, rødbede, selleri, persillerod og pastinak, kål som broccoli, blomkål, rosenkål, spidskål, hvidkål, rødkål og grønkål.

Af Bælgfrugter kan nævnes ærter, linser, kikærter, hvide og brune bønner, kidneybønner, hestebønner, grønne og røde linser, puylinser, belugalinser.

Kostfiber, fra grove grøntsager/fuldkorn og bælgfrugter, i kosten er med til at holde dit blodsukker stabilt, så du opnår en mæthedsfornemmelse i længere tid.

Kostfibre findes både som vandopløselige og vand uopløselige.

Vand uopløselige kostfibre findes bl.a. i hvedeklid og kornprodukter. Disse fibre øger afføringens volumen og stimulerer tarmbevægelserne.

Vandopløselige kostfibre findes bl.a. i grøntsager, frugt, bælgfrugter, havre og byg. De nedsætter mavesækkens tømningshastighed, så du holder dig længere mæt og du får et mere stabilt blodsukker.

Hvad er det for kilder, vi får vores fedt fra?

For nogens vedkommende er det margarine, mejeriprodukter, sødmælk 3,5%, ost, smør til morgenbollen, fløde i kaffen. Til frokost kan fedtet blandt andet fås fra pålæg, leverpostej, spegepølse. Til aftensmaden kan fedtet komme fra sovs, fedtprocenterne i kødet og fra økologiske pasta penne. Læs gerne varedeklarationer for at danne dig et overblik.

Det er supervigtigt, at vi får fedt, men det er ikke ligegyldigt, hvor vi får fedtet fra og hvordan vi sammensætter vores fedtindtag.

Fedt 

Der er tre former for fedtstoffer.

Fedtstofferne er sammensat af Mættede fedtsyrer, som vi får fra fortrinsvis kød herunder fedtkanten på steaken, mælkeprodukter herunder smør, piskefløde, fede oste og andre animalske produkter samt kokos- og palmeolie. Jo mere fast et fedtstof er ved stuetemperatur jo højere indhold har det af mættet fedt. De tåler opvarmning, men ikke brankning.

Det er disse mættede fedtstoffer, der transporterer vores fedtopløselige vitaminer A-D-K-E rundt i kroppen, hvor de skal bruges og er også nødvendig for at kalken optages og kommer ind i vores knogler.                     

Herudover er fedtsyrerne sammensat af Monoumættede fedtsyrer, der bl.a. findes i olivenolie. Den tåler også opvarmning.

Andet monoumættet fedt er rapsolie, sesamolie, jordnøddeolie, æggeblomme, cashewnødder, hasselnødder.

Så er der Flerumættede fedtsyrer, som findes i en række planteolier som hørfrøolie, valnøddeolie, hampefrøolie, etc. De er sarte overfor varme, lys og luft og må aldrig opvarmes.

I de flerumættede fedtsyrer finder vi også Omega-3 og 6, 7 og 9. Numrene har de fået efter hvor den sidste placering af dobbeltbindingen i molekylet er.

Fede fisk med stort indhold af omega 3-fedtsyrer som, tun, helleflynder, sværdfisk, sildehaj, laks, rokke, gedde, aborre, sandart er bedst at opvarme så skånsomt som muligt.

Du finder også Omega 3 i havalger, Chiafrø og græskarkerner.

Omega 3 er med til at forebygge hjerneblødning, åreforkalkning, blodpropper og hæmme cancerceller.

Omega – 6 findes blandt andet i vindruekerneolie, solsikkeolie og majsolie, nødder, mandler, sesam, solsikkekerner, rapsolie og sojaolie.

Omega -6 indeholder fedtsyren GLA. Den er god til mennesker med lavt immunsystem, hudproblemer, tristhed og lav energi.

Omega-7 får vi hovedsagelig fra Havtorn. Havtorn er et bær som bruges medicinsk i Kina. Vi får også Omega-7 fra macadamianødder, palmeolie, hvalspæk, sesamfrø, koldtvandsfisk.

Omega-7 er god til tørre slimhinder i mund, næse og øjne samt til tør og sensitiv hud herunder kløende, irriteret, solskadet og aldrende hud. Omega- 7 er også inflammationshæmmende.

Omega-9 findes blandt andet i olivenolie, rapsolie, avocado, solsikkeolie, valnødder og mandler.

Omega-9 siges at kunne sænke det samlede kolesteroltal samt fremme kroppens udvikling af antioxidanter.

Lecitin er et fedtstof, der findes i alle vore celler. Det består både af mættede og umættede fedtsyrer.

Lecithin kaldes også for fosfocholin. Cholin-fedtsyren bidrager til vedligehold af en normal leverfunktion.

Lecithinets aktive stof er fosfatidylcholin, der har vist sig at være effektiv ved behandling af forhøjet kolesterolspejl, åreforkalkning, hjertesygdom, galdesten, skrumpelever og sygdomme med relation til blodets sammenklumpningsevne.

Lecitin findes i æggeblommer, sojabønner, spinat, blomkål, kartofler, nødder, solsikker.

Lecithin (fedtstoffet) beroliger og har stor betydning for hjerne og nervesystem. Sænker kolesteroltallet, mindsker risikoen for åreforkalkning, idet Lecithin nedbryder fedt fra kosten. Styrker hukommelse og indlæring.

Bivirkningerne ved for stor indtagelse af Lecithin er hovedpine, kvalme og diarré. 

De gode koldpressede og ikke raffinerede olier besidder de stoffer og egenskaber vi har behov for, bl.a. de essentielle fedtsyrer som er byggesten for prostaglandiner.

Så er vi igen tilbage ved cellerne. Cellemembranerne har brug for såvel flerumættede olier som kolesterol for at fungere optimalt, dvs. at kunne optage næringsstoffer og udskille affaldsstoffer. Olierne holder dem smidige og elastiske, kolesterol giver styrke og fasthed.

Konklusion

Spis en alsidig og varieret kost.

Her er et skud fra hoften på, hvad hovedmåltiderne kan bestå af:

Kulhydrat (K), Protein (P), Fedt (F). Ved fed skrift er det udtryk for, at det er den primære ingrediens i kosten.

Morgenmad: havregrød med smør og frugt (K, P, F), havregryn med mælk (K, P), yoghurt med müsli og bær (P, K). Hvidt brød eller rugbrød med diverse pålæg og/eller marmelade, ost (K, P, F)

Af drikkevarer kan nævnes: vand, juice, mælk, kaffe/the (K, P, F)

Frokost: Rugbrød med pålæg (K, P, F) , varm ret som kylling og ris, kalkun og kartofler (K, P, F), ost, hvidt brød (K, P, F), salat med grøntsager og mandler (K, P, F)

Drikkevarer kan være vand, sodavand, mælk (K, P, F)

Aftensmad: Varm ret, som suppe med kylling og linser (K, P, F), kartoffel- og sellerimos med kød eller grøntsager (K, P, F), frikadeller og grov salat (K, P, F), rugbrød med sild og andet pålæg (K, P, F)

Evt. en dessert

Drikkevarer kan være vand, vin, sodavand, mælk, øl (K, P, F)

Der er ikke en endegyldig kost, som passer til alle mennesker, derfor må vi hver især tage stilling og vælge bevidst.

En kostmodel, der passer til de fleste, har en energiprocentfordeling (forholdet mellem protein, fedt og kulhydrat med hensyn til hvor stor en andel de hver bidrager med af energi = kilojoule = kalorier) som f.eks.:

25-60% fra komplekse kulhydrater

25-40% fra fedt max 10% fra mættet fedt

10-20% fra protein